Tekniske specifikationer på køretøjerne
Mercedes tager højde for de udfordringer, en moderne virksomhed står overfor. Det gælder naturligvis også på områder som miljø og ressourcebeskyttelse. Derfor kan alle køretøjer fra Mercedes skiftes ud på en miljømæssigt korrekt vis. Køretøjerne kan som udgangspunkt leveres gratis tilbage til genanvendelse/ophug.
Køretøjerne er udstyret med multikollisionsbremse. Det bremser køretøjet efter en kollision for at undgå efterfølgende kollisioner. Bremsen bliver aktiveret, når to uafhængige sensorer registrerer en ulykke. Efter en kort deceleration bliver køretøjet bremset trinvis ned til 10 km/t. Føreren kan til enhver tid selv overtage kontrollen igen.
Inden for de systemmæssige grænser kan Front Assist med City Emergency Brake:
- Advare mod potentielle kollisioner
- Forberede køretøjet til en nødopbremsning i risikobetonede situationer
- Hjælpe i forbindelse med nedbremsninger
- Begynde en automatisk nedbremsning.
Front Assist indeholder også systemet Lane Assist. Lane Assist styrer kontra, hvis køretøjet pludselig forlader vognbanen. Samtidig advarer det føreren med et akustisk signal og en information vist i kørecomputeren. Der er også Adaptiv Fartpilot, der tilpasser sig hastigheden til det forankørende køretøj, og holder samtidig den af føreren definerede afstand.
Køretøjet passer på medarbejderne. Der er indbygget træthedsregistrering, som anbefaler chaufføren at holde pause ved hjælp af optiske og akustiske signaler. Det sker, når systemet registrerer en afvigelse fra førerens normale styreadfærd, som kan skyldes træthed.
Forvarsel sker, hvis systemet registrerer en mulig kollision med en forankørende bil. Føreren bliver advaret fra en hastighed på cirka 30 km/t ved hjælp af et advarselssignal og en tilsvarende visning i kombiinstrumentets display. Hvis føreren ikke reagerer på advarslerne, begynder køretøjet automatisk at bremse ned i flere trin med stigende bremsekraft. Når hastigheden bliver reduceret i forbindelse med en eventuel kollision, kan systemet hjælpe med til at mindske følgerne af en ulykke.
Afstandsadvarsel sker, når systemet registrerer en mulig fare for sikkerheden, fordi føreren kører for tæt på forankørende bilister. Føreren bliver advaret fra en hastighed på cirka 60 km/t ved hjælp af en tilsvarende visning i kombi-instrumentets display. Advarselstidspunktet varierer afhængigt af trafiksituationen og førerens kørestil.
Sidespejlet i både højre og venstre side er konvekst med vidvinkelområde, og har integrerede LED-blinklys. Sidespejlene er el-opvarmede med elektrisk ind-klapning. Det øger sikkerheden for chauffør, cyklister og øvrige trafikanter. Man indstiller sidespejlene elektrisk fra førerpladsen.
Blind Spot-sensor inklusiv udkørselsassistent advarer føreren via indikator i sidespejlet, når sensorerne registrerer et køretøj i den blinde vinkel. Udkørselsassistenten advarer også, hvis køretøjet kommer for tæt på et andet køretøj, mens køretøjet. Hvis føreren ikke reagerer, kan systemet reducere de mulige følger af en ulykke eller optimalt set forhindre ulykken. Det gør systemet ved hjælp af et bremseindgreb.
På højre side af køretøjet er der monteret et cyklistkamera. Kameraet gør det muligt for føreren at se cyklister, der er i den blinde vinkel. Kameraet bliver aktiveret ved blink til højre.
I tilfælde af punktering har køretøjet en 12 volts kompressor og dæktætningsmiddel, som er tiltænkt akutte situationer. Så kan køretøjet blive fjernet i nødstilfælde. I normale situationer bliver køretøjet meldt ud af drift, og en anden enhed overtager opgaven.
Lapning og udskiftning af dæk er med i serviceaftalen. Køretøjet har dæktryksovervågning, der viser det aktuelle dæktryk for alle dæk, og advarer ved afvigelser fra den foreskrevne værdi.
Både fører- og passagersæde i førerkabinen har en visuel og akustisk selealarm. Alle selerne er trepunktsseler med selehøjdeindstilling og elektriske selestrammere. Selestrammerne bliver aktiveret af sensorer ved frontal-og sidekollisioner, samt ved påkørsler bagfra.
Selerne bliver strammet modsat den retning, de trækkes ud i. Hvis sikkerhedsselen sidder løst, bliver den trukket ind. På måde reducerer det bevægelsen i sammenstødsretningen for medarbejderne i køretøjet. Selestrammeren arbejder sammen med airbagsystemet. I tilfælde af transport med autostol på førerkabinens passagersæde kan airbags og selealarm kobles fra manuelt.
I cockpittet kan chaufføren se hastighed, temperatur, dæktryk, kilometer/triptæller, omdrejningstal, tankmåler og ur. Systemet er udstyret med en kørecomputer samt et mobiltelefoninterface. Det hele kan styres fra multifunktions-læderrattet med varme.
Rattet har elektromekanisk servostyring, der er et hastighedsafhængigt styretøj med aktiv tilbagestilling. Det forbedrer kørefornemmelsen og kørselssikkerheden, og giver mere præcision i styringen. Vejskilteassistenten registrerer vejskiltene i trafikken, og giver føreren besked om den aktuelt tilladte hastighed og den aktuelle trafiksituation.
Ved parkering og stop på skråning/bakker har køretøjet en igangsætningsassistent. Det sikrer, at køretøjet ikke pludselig ruller baglæns. På den måde kan føreren sætte i gang på en komfortabel og sikker måde.
Ved kørsel i bakgear bliver et bakkamera med hjælpelinjer aktiveret, som viser området bag køretøjet. Kameraet har afstands- samt side- og breddemarkering. Samtidig lyder et udvendigt akustisk advarselssystem, der advarer omgivelserne om at køretøjet bakker. Advarselssystemet kan deaktiveres manuelt fra førerkabinen.
Køretøjet har elektronisk stabiliseringsprogram (ESP), der forhindrer over- og understyring ved målrettet at bremse ned på de enkelte hjul. Stabiliseringsprogrammet arbejder sammen med sidevindsassistenten ved kraftige kastevinde fra siden med automatiske bremseindgreb på hjulene.
Der er installeret antiblokeringssystem (ABS). Det forhindrer, at hjulene blokerer. På den måde kan man fortsætte med at styre køretøjets ud af en faresituation. Køretøjet har også hjulspindsregulering (ASR), der forhindrer at hjulene spinder, og elektronisk differentialespærring (EDS), som fordeler drivkraften til de hjul, der har fast vejgreb.
Køretøjet er udstyret med et fjernbetjent centrallåsesystem, der sammen med Run Lock Systemet kan låse ambulancen i tomgang, så man kan gå fra køretøjet uden risiko for tyveri eller lignende med motoren i gang. Samtidig er køretøjet udstyret med GPS og elektronisk startspærrer. Der bliver leveret 4 klapnøgler med indbygget fjernbetjening til hvert køretøj.
Førerkabinen er oplyst med LED-lys, og selve køretøjet bliver udstyret med LED-forlygter og tågelygter for og bag. De forreste tågelygter har integreret drejelys, som giver optimalt udsyn i dårligt vejr. Når køretøjet drejer, lyser den inderste tågelygte i den retning, man svinger.
Der udover har køretøjet LED-dagskørelys – der har stor driftssikkerhed og lang levetid, samt Light Assist med automatisk nærlysregulering og dynamisk fjernlysassistance. På den måde har ambulancen altid det bedst tænkelige lys tændt for optimal køresikkerhed. Der er også orange sidemarkeringslygter for sikkerhed og synlighed.
Køretøjet bliver udstyret med ParkPilot foran og bagpå med aktiv sidebeskyttelse. Sensorer registrerer og advarer akustisk mod registrerede forhindringer foran og bagved køretøjet i forbindelse med parkering, samt viser afstanden til forhindringerne.
Aktiv sidebeskyttelse overvåger køretøjets sider, og advarer visuelt og akustisk, hvis køretøjet nærmer sig pæle, mure, fodgængere og lignende. I bagenden af køretøjet bliver der monteret et trinbræt i hele bredden.
Samlet har køretøjet 6 airbags til fører- og forsædepassager. Der er monteret 2 front-airbags i henholdsvis rat og ved handskerum. Hovedairbags er integreret i tagbeklædningen over førerdøren og passagerdøren.
Ved en kollision med aktivering af airbags, bliver de respektive airbags pustet op vertikalt ned, og placerer sig foran sidevinduerne som et gardin. Hovedairbags reducerer risikoen for hovedskader, og supplerer effektiviteten af sideairbags. Sideairbags beskytter hovedet og den øvre del af kroppen, og er integreret i sæderne.
Opdateret tirsdag den 11. jul. 2023