Gå til indhold

Efter- og videreuddannelse

Se kontaktoplysninger
Få efter- eller videreuddannelse, hvis du er uddannet ambulancebehandler. Find information om programmet og hvordan en undervisningsdag ser ud.

Præhospitalt Center har ansvar for, at al ambulancepersonale i Region Sjælland lever op til:

Bekendtgørelse 1264 af 9/11 - 2018.

Bekendtgørelsen beskriver:

  • Hvad en ambulance skal indeholde
  • Hvem, der skal bemande ambulancen
  • Hvordan ambulancepersonalet skal være uddannet.

Årlige efter- og vedligeholdelsesdage

De forskellige beredskabstyper skal have følgende antal dages efter- og videreuddannelse ifølge bekendtgørelsen:

  • Paramedicinere: 5 dages vedligeholdelsesuddannelse om året.
  • Øvrige beredskaber:
    • Ambulancebehandlere: 3 dages efter- og vedligeholdelsesuddannelse om året.
    • Patienttransport-personale: 1 dags efter- og vedligeholdelsesuddannelse om året.

Indholdet for efteruddannelsen skifter hvert år – blandt andet ud fra evalueringer fra året før, men skabelonen er den samme.

I 2023 ser emnerne for paramedicinere og Advanced Paramedics ud som nedenfor angivet:

Program for efter- og vedligeholdelsesuddannelse 2023

Vi fokuserer meget på transfer. Begrebet transfer beskriver hvilke faktorer, der gør undervisningen brugbar i arbejdssituationer. Det betyder, at det du lærer under efter- og videreuddannelsen skal komme dine patienter til gode.

Det kan være nye færdigheder, ny viden eller ved at repetere kompetencer, du har i forvejen. Derfor bruger vi forskellige pædagogiske redskaber og metoder, så vi kan tage højde for forskellige læringsstile hos deltagerne.

Opbygning af en undervisningsdag

Det fysiske fremmøde er i lokaler på Slagelse og Næstved sygehuse, og sker i samarbejde med Region Sjællands Koncern HR, Uddannelse og Udvikling. Vi integrerer simulationstræning i undervisningen, hvor vi både bruger livagtige dukker og udstyr. På den måde kan vi sætte træningen op, så udstyret ligner det, du bruger i din hverdag.

Instruktørerne kommer enten fra Ambulance Sjælland eller Falck A/S, og er selv aktive i ambulancetjenesten.

Fra 2024 vil Præhospitalt Center stå for efter- og vedligeholdelsesuddannelse for alle kompetenceniveauer:

  • Ambulanceassistenter
  • Ambulancebehandlere
  • Paramedicinere
  • Advanced Paramedics
  • Personale, der udfører liggende patienttransport
  • Ambulancebehandlerelever
  • AMK-læger (Akutmedicinsk koordinering).

Derfor kommer vi til at spille en stor rolle for fremtidens ambulancepersonale i Region Sjælland.

Den Regionale Kompetencefond

Den Regionale Kompetencefond fremmer og understøtter udviklingsmuligheder hos de regionalt ansatte. Du kan søge om tilskud på op til 30.000 kroner om året til uddannelser og kurser, som er godkendte af fonden. For at kunne søge skal du være medlem af en af de fagforeninger, der står bag Den Regionale Kompetencefond.

Du søger tilskuddet direkte hos Den Regionale Kompetencefond

Kontakt

Adresse

Præhospitalt Center

Kvalitet, Udvikling og Uddannelse

Ringstedgade 61, 13. etage

4700 Næstved

Se kort

Find vej på Næstved Sygehus

Ring til os

Mandag-torsdag: Kl. 8.00-15.30
Fredag: Kl. 8.00-15.00

Hovednummer