Gå til indhold

225 Dage før Go Live

Se kontaktoplysninger
Bemærk. Denne nyhed er en gengivelse af nyhedsbrevet Dage før Go Live.

1. spadestik

Så sker det mange af os har ventet på med spænding: 1. spadestik til vores kommende ambulancebaser bliver taget på fredag d. 23-06 2023 – inden vi sender heksen til Bloksbjerg.

Vi starter ud i Stege på Pilevej 5, hvor formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation, Jens Ravn, tager det første spadestik. Det sker kl. 13:30.

Herefter tager vi videre til Ringsted, Industriparken 15. Her står regionsrådsformand Heino Knudsen klar til at tage det første spadestik kl. 16:00.

Brugergruppens medlemmer fra de to stationer er inviteret og er opfordret til at sige det videre til kollegerne. Jeg vil også gerne slå et slag for, at I dukker op til en sludder og lidt til ganen, så vores fælles byggerier kan komme godt fra start! På gensyn!

Renovering af Falcks stationer

Renoveringen af de Falck stationer som Ambulance Sjælland lejer fra om 225 dage er også kommet godt i gang.

Stationen i Nykøbing Falster har f.eks. fået malet gulv; det er bare blevet godt!

Billede af gulv inden maling på basen i Nykøbing Falser

Jeg har desværre ikke en samlet plan for renoveringen, men forventningen fra Falcks side er, at den er afsluttet inden årets udgang.

Billeder

Vi har bedt brugergruppens medlemmer sende os billeder løbende af diverse renoveringer, ligesom vi har bedt entreprenøren til de nye baser om at gøre det samme. Billederne vil løbende blive lagt på vores hjemmeside: Ambulancesjaelland.dk under ’Udstyr og baser’.

De bedste hilsner

Karina Jensen
Ambulancechef i Ambulance Sjælland